Naima S. Jensen

onsdag, 26. februar
  Forsiden  Skriv til mig  venstre.dk  
Hvem er Naima ?

Naima i Solrød kommunalbestyrelse

Naima i Roskilde Amtsråd

Naima´s favoritlink


Naima i Roskilde Amtsråd
- lidt om min politik i Roskilde amtsråd

Amtsrådsvalget 2001

Venstre i Roskilde Amt.

Et af de mange områder jeg gerne vil være med til at præge i de kommende 4 år er sundhedsvæsenet i Roskilde Amt.

Sygehusene er de største område indenfor sundheden, og Venstre vil gerne sikre at alle sygehuse bliver drevet som velfungerende enheder. Det vil sige, at man skal undgå unødig ventetid og der skal være høj kvalitet i behandlingerne.

Venstre ønsker at den enkelte patient har medindflydelse på sin egen behandling. Vi går ind for det frie sygehusvalg, det vil medføre en konkurrence til gavn for borgerne- der vil opleve bedre service, kvalitet og effektivitet og i sidste ende kortere ventelister.

Det er også vigtigt at Venstre i den kommende periode arbejder for en helhed indenfor psykiatrien- så borgeren ikke kommer til at opleve, at der er forskel på psykiatrien om det er i amtsregi eller i kommunalt regi. Det er et område, hvor Roskilde amt allerede er langt fremme i samarbejdet.Vi vil gerne blive endnu bedre, så tingene bliver så nemme for borgerne som muligt.

Venstre vil fortsætte arbejdet med forebyggelse og behandling af misbrug. Venstre mener ikke, at det er det offentlige som kan løfte ansvaret alene- det må være sådan at forebyggelse og behandling sker i tæt samarbejde med den enkelte og de pårørende.

Et af de andre store områder er hele uddannelsesområdet, hvor kodeordet er kvalitet indenfor de enkelte undervisningsområder.

Venstre vil arbejde for at der er kvalitet såvel fagligt som kreativt på vore gymnasier- derfor er Roskilde Amt i gang med store ombygninger på alle gymnasier indenfor de næste 4 år.

Venstre vil arbejde for at vore ungdomssuddannelser Social og sundhedsuddannelse- Sygeplejeuddannelsen samt Pædagogisk Grundkursus vil få et højt fagligt niveau - og at vi kan uddanne det antal elever - som man har brug for i kommunerne.

Indenfor specialundervisningen er det meget vigtigt at undervisning foregår i dialog med den enkelte og de pårørende- så alle parter er klar over hvilke tilbud Roskilde Amt tilbyder. Det er et område, som jeg er meget interesseret i. Jeg har haft stor glæde af den viden, jeg har fået i forbindelse med min bestyrelsesplads i CSU- Centeret for Specialundervisning.

Personlige data:

Naima Simring Jensen

Tyreløkke 16, 4622 Havdrup

E-mail arnj@ra.dk.

Medlem af amtsrådet og har følgende poster:

Medlem af Undervisnings og Kulturudvalget

Formand for Forebyggelsesrådet

Formand for Solrød Gymnasium´s bestyrelse

Formand for VUC´s centerrråd i Køge

Medlem af Arbejdsmarkedtsrådet i Roskilde amt

Medlem af Køge Skitsesamling

Medlem af Hedeland

- - -



Funktioner

 Søgning
 Tip en ven Printervenlig


Abonnement
Du kan tegne abonnement på denne side.

For at gøre det, skal du slå cookies til i Internet Explorer.